
DS hentede 3 vigtige points i Brabrand efter en hård dyst
På en svær udebane i Brabrand lykkedes det Varde på en forbilledlig fight at besejre et velspillende hjemmehold med 1-0, hvilket også var stillingen ved halvleg. Hjemmeholdets mange dygtige teknikere befandt sig bedst på kunstgræsbanen, men Varde-defensiven holdt stand og 3 uhyre vigtige points kom i hus.
I 3:4:3 startformationen var Jakob Nielsen tilbage i forsvaret i stedet for Victor Wagner, Mathias van Beest erstattede Martin Thomsen på venstre kant, mens Andreas Blåholm var flyttet tilbage på sin sædvanlige plads på midtbanen, hvor han erstattede Oliver Gadgaard. Helt fremme var Burak Bozdemir igen med fra start.
Hjemmeholdet havde et mindre spillemæssigt overtag de første 45 minutter, mens chancerne var nogenlunde ligeligt fordelt.
Efter en fremragende redning af Lasse TK efter et kvarters spil på en afslutning fra nært hold, kom Varde på 1-0 et par minutter senere. Forhistorien var en glimrende afslutning fra Jonas Alsted, som hjemmeholdets keeper med besvær parerede til et hjørnespark. Denne standardsituation udnyttede Mathias van Beest til at score kampens eneste mål, efter en hjørnesparkskombination, som holdet har trænet meget i.
Et par minutter senere var Kasper Nissen tæt på at øge føringen på et hovedstød, men afslutningen røg lige forbi.
I den resterende del af halvlegen kom ingen af holdene frem til de helt oplagte muligheder, men hjemmeholdet var lige ved og næsten i flere omgange, hvor især højrekanten Quoc Truong gav Varde defensiven store udfordringer.
Hjemmeholdet dominerede spillemæssigt de sidste 45 minutter, hvor Varde-holdet slet ikke fik presspillet til at fungere, og defensiven blev for alvor sat under pres.
Simon Jelstrup måtte redde på stregen efter 10 minutters spil efter et hjørnespark, Lasse TK diskede 10 minutter senere op med en fremragende redning på et frisparksforsøg fra Quoc Truong og et par minutter senere var det et indlæg i feltet fra Quoc Truong, som var uhyre tæt på at ende med en scoring.
Hjemmeholdet satsede voldsomt i slutfasen, og efter endnu en redning på stregen af Varde defensiven slap Burak Bozdemir alene igennem, men forsøget på at sparke bolden over keeperen lykkedes desværre ikke.
Et par minutter senere blev det intense opgør fløjtet af og Varde spillerne kunne glæde sig over 3 vigtige points efter en kamp, hvor marginalerne heldigvis faldt ud til Vardeholdets side.
Cheftræner Casper Lauridsen roste holdet efter kampen: ”Hjemmeholdet viste det pæneste spil på kunstgræsbanen, men vi var det bedste hold og vandt på en fremragende holdindsats”.
Med de 3 points og uafgjort i kampen mellem Otterup og B1913 ligger Varde og B1913 nu side om side på 7. og 8. pladsen begge med 18 points, mens hullet ned til Brabrand på næst-sidstepladsen blev øget til 6 points.
På lørdag venter årets sidste kamp, som samtidig er den sidste spil i grundspillet. Bundproppen Otterup er modstanderen på Vestjysk Bank Stadion, hvor kampen afvikles på kunstgræsbanen med kampstart kl. 14:00.
Matchfacts Brabrand – Varde
Resultat: 0-1 (0-1)
0-1 Mathias van Beest
Dommer: Philip Hovgaard Lassen
Varde: Lasse T. Kristiansen – Simon Jelstrup, Kristoffer Sørensen, Jakob Nielsen – Søren Hermansen, Andreas Blåholm (56. Martin Thomsen), Magnus Sandfeld (83. Malthe Kilmark), Mathias van Beest – Jonas Alsted (75. Kasper Køhlert), Kasper Nissen (83. Jonas Borgen Dahl), Burak Bozdemir.
Ikke benyttet: Oliver Bebensee og Sebastian Kargo Larsen.
Advarsler Varde: Andreas Blåholm (41.), Simon Jelstrup (54.), Martin Thomsen (85.) og Burak Bozdemir (90.+3).
Advarsler Brabrand: Emil Sander Husum (26.) og Quoc Truong (50.).
Den 20. November 2022 af Ejgil Gammelgaard
Lynscoring grundlagde hjemmesejren over B1909
Lynscoring grundlagde hjemmesejren over B1909 Efter blot 8 sekunders spil stemplede hjemvendte Mikkel Blåholm ind for første gang i kampen og banede vej for en fortjent sejr i forårspremieren mod B1909. Den yderst intense kamp sluttede 3-1 efter en 2-0 føring ved pausen. Varde stillede op i en 3:4:1:2 formation med unge Oliver Bebensee på […]
Optakt Varde IF – B1909
Optakt Varde IF – B1909 Lørdag med kampstart kl. 15:00 tager Vardes DS-hold imod B1909 i sæsonpremieren på kunstgræsbanen ved Vestjysk Bank Stadion. Fra de indledende runder i DS-pulje 3 i efteråret kvalificerede Ringkøbing og Marienlyst sig til oprykningsspillet, mens de øvrige 8 hold deltager i kvalifikationsspillet, hvor holdene møder hinanden 2 gange og medtager […]
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00 Varde IF Herre fodbold starter traditionen tro op med træning og suppe for alle spillere og ledere i U19 og herre senior afdelingen. Vi træner på kunst og efter omklædning serveres der suppe i Sportiums lokaler, hvor der samtidig vil være info om forårssæsonen.Vi […]