Efterårssæsonen i Varde IF herre fodbold
Sidste år ved samme tid stod vi med et DS hold som efter en svær start på sæsonen kun tabte til de to tophold i de sidste 10 kampe af grundspillet. Vi havde troet og håbet på noget lignende dette efterår velvidende at det ville blive svært med en næsten helt ny og uerfaren DS-trup. Halvvejs gennem efterårssæsonen måtte vi desværre erkende at de berømte små marginaler ikke faldt ud til vores fordel og vi stod med 0 point efter 7 kampe. Derfor forsøgte vi os med en mere defensiv tilgang i håbet om at få brudt den dårlige stime. Det lykkedes delvis. De sidste 7 kampe var alle tætte men med kun to point efter 14 runder, ser det svært ud i bunden af DS. Der er dog stadig mange point at spille om og får vi de små marginaler på vores side, et par sejre og selvtillid i støvlerne skal man ikke udelukke Varde IF, for drengene har arbejdet energisk og seriøst til træning og selvom det har været op ad bakke, har de kæmpet til det sidste i alle kampe.
Selvom vi ikke har fået de point vi havde håbet på, var det alligevel en ærgerlig besked vi fik af Casper Lauridsen da han meddelte os at han var nødt til at stoppe nu til vinter pga. familien. Det betyder at Kasper Køhlert tager over som cheftræner fra 2024 og pt. er vi ved at sondere terrænet mht. en ny assistenttræner. Målmændene vil også i 2024 blive kostet rundt med af vores meget kompetente målmandstræner Martin Damgaard.
Spillerne i Trup 2 har i dette efterår vist sig flot frem. Stort fremmøde til alle træningspas under Michael Mortensen og Henrik Bonnen’s kyndige vejledning og hvor Serie 1 flirtede lidt med nedrykningsstregen, men klarede skærende, så spillede Serie 3 med i toppen og endte på en flot 2. plads. Med, ofte, spillende træner Marc Simested på mål og Stefan Søndergaard på sidelinjen fik de en sejr over Borris/Faster/Hanning i første play-off kamp hvorefter de skulle møde Ringkøbing IF’s 2. hold om den sidste billet til Serie 2. Har tabte de desværre 0-2 til et, på dagen, bedre spillende Ringkøbing hold.
U19 har ligeledes haft stor tilslutning til træning i efteråret. Henrik Vermehren, John Aasberg og Jesper Damm har til tider stået med ca. 40 spillere til træning. Vi stiller med et hold i Liga 1 og Liga 4. Liga 1 holdet endte midt i rækken og indfriende forventninger om forbliven i Liga 1. Liga 4 havde vi håbet på ville rykke op men på dårligere målscore måtte de se Hjerting IF tage oprykningsbilletten til Liga 3.
Det går som bekendt op og ned i fodbold, hvor det sværeste ofte er kontinuiteten. Vi har som klub været overvejende tilfredse med præstationerne og resultaterne i efteråret og vi er utrolig glade og stolte over de medlemmer som kommer i klubben og bidrager til at skabe et godt miljø. Derfor er nogle af fokusområderne også at vi skal blive ved med at arbejde på gode faciliteter til spillere og trænere samt at vi skaber rammerne for at fællesskabet kan udfolde sig så alle medlemmer trives i Varde IF og at vi forsat har tilbud til spillere på alle niveauer. Vi er stolte over at vi på trænersiden har mange af de samme folk som har været med gennem de seneste 3-4 år og vi taknemmelige for den indsats der ydes. Hvis resultater afspejles i indsats, så ved vi at resultaterne på alle niveauer kommer og samtidigt anerkender vi også at det vigtigste er at alle trives og at de unge talenter fortsat udvikles, både på spiller og træner siden. Vi har et godt og sundt miljø, og det vil vi holde fast i.
Forårssæsonen starter lørdag d. 20/1. kl. 10.00 med fællestræning for U19 og senior samt efterfølgende suppe hos Lotte.
Varde tabte fredagskampen mod Bredballe
Varde tabte fredagskampen mod BredballeDet lykkedes ikke for Vardes JS-hold at fortsætte de gode takter fra sidste weekends kamp modAabyhøj, da holdet gæstede Bredballe fredag aften. Hjemmeholdet vandt fortjent kampen med 3-1efter pausestillingen 2-0. Varde vågnede først rigtig op det sidste kvarter af kampen efterreduceringsmålet til 3-1, men trods flere gode muligheder lykkedes det ikke […]