Varde IF misser oprykningschancen
Varde IF i Serie 2 ender sæsonen med en tredjeplads efter sejr på hjemmebane
Det blev ikke til nogen oprykningskamp for Serie 2-holdet fra Varde IF, der i dag spillede efterårets sidste kamp mod Grindsted GIF på Vestjysk Bank Stadion. Varde skulle have haft point i denne kamp for at bevare håbet om en oprykningskamp til Serie 1. Det krævede samtidig, at HTS skulle tabe til topholdet fra Ringkøbing. HTS vandt imidlertid kampen med 3-1, hvilket betyder, at Ringkøbing rykker op til Serie 1 med 29 point på førstepladsen. HTS, med 28 point på andenpladsen, skal spille om oprykning, mens Varde slutter på 3. pladsen i rækken, også med 28 point.
Lasse H. Kristensen og Simon Jelstrup scorede hver to mål i dagens kamp.
Foto: Sports.foto.Varde