Varde IF
Menu

Menu

ForsideJyllandsserienJS- TruppenStaffJS- Træningstider Stilling og kampprogram Serie 2 Serie 4U19U-19 Liga 2U-19 Liga 3U-19 Liga 3-4Om VIF Herre FodboldForeningens formålBestyrelse50 års jubilæumErhvervsklubbenNetværksplus SponsorTøjsponsor
VIF Herre
Kristian Møllegaard Kristoffersen scorede Vardes enlige mål Foto: Sports.foto.Varde

Varde IF kæmpede bravt mod topholdet

Tæt opgør trods stærk modstander: U19-drengene spillede lige op i første halvleg

Varde IF's U-19 Liga 2-drenge spillede tirsdag aften mod rækkens suveræne tophold, Vinding SF. Gæsterne havde efter fem kampe maksimum point og en målscore på 45-1. Det lod dog ikke til at skræmme Varde-drengene. Holdet gjorde en god figur, særligt i første halvleg, hvor de spillede lige op med topholdet. Varde havde flere chancer og fik faktisk bolden i nettet efter 15 minutter, men målet blev desværre underkendt for offside. Kort før pausen kom gæsterne foran på et langskud, som Vardes målmand ikke havde en chance for at redde.

I anden halvleg overtog Vinding mere af initiativet, og med to straffesparksmål efter henholdsvis 49 og 69 minutter kom gæsterne foran med 3-0. Stillingen holdt til sidste minut, hvor Vardes Kristian Møllegaard Kristoffersen pyntede på resultatet med en scoring. Kristian havde i øvrigt debut på Jyllandsserieholdet i weekenden.

 

Tirsdag 29 Apr 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 335 gange