Varde IF
Menu

Menu

ForsideJyllandsserienJS- TruppenStaffJS- Træningstider Stilling og kampprogram Serie 2 Serie 4U19U-19 Liga 2U-19 Liga 3U-19 Liga 3-4Om VIF Herre FodboldForeningens formålBestyrelse50 års jubilæumErhvervsklubbenNetværksplus SponsorTøjsponsor
VIF Herre
Foto: Sports.foto.Varde

Varde IF fejrer 50 års jubilæum

Medlemsfest, receptionsfejring og is til børn satte kulør på markeringen i Sportium Varde

Varde IF kan i år fejre deres 50-års jubilæum, og det blev blandt andet markeret fredag ved en indbudt reception i Sportium Varde.

Tidligere formand Mette Marie Madsen bød velkommen til de fremmødte, som blandt andet talte æresmedlemmer, nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledere, repræsentanter fra DBU, omegnsklubber, samarbejdspartnere, Varde Kommune samt rekordindehaverne Dora Harck (435 kampe) og Klaus Pedersen (433 kampe).

Hun rettede en stor tak til VIF’s Venner for nytårsfesten og deres gavmildhed overfor klubben samt til Sportium for et godt samarbejde.

Klubben blev stiftet i 1975 ved en sammenlægning af Varde Gymnastikforening (VG) og Varde Boldklub (VB). I 2005 blev foreningen opdelt i Varde IF Herre Fodbold og Varde IF.

Varde IF har i dag 978 medlemmer og 64 hold tilmeldt DBU’s turneringer samt over 100 frivillige trænere. Klubben driver desuden sin egen Fodboldskole med 400 deltagere, hvor 57 af klubbens medlemmer indgår i trænerstaben.

I løbet af jubilæumsugen er der uddelt is, sponsoreret af Nytårsfesten, til alle børne- og ungdomshold for at fejre jubilæet.

VIF er i fuld gang med at planlægge den første medlemsfest i klubbens historie for alle nuværende og tidligere medlemmer. Festen finder sted den 8. november, så sæt kryds i kalenderen.

Efterfølgende var der indlæg fra Varde Kommunes borgmester Mads Sørensen, tidligere spiller Birgitte Carstensen og Ole Ladefoged fra DBU.

Lørdag 10 May 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 525 gange