Varde IF
Menu

Menu

ForsideJyllandsserienJS- TruppenStaffJS- Træningstider Stilling og kampprogram StatistikKamp referater og optaktSerie 1Serie 4 Serie 5U19U 19 Liga 1U-19 Liga 3Om VIF Herre FodboldForeningens formålBestyrelse50 års jubilæumErhvervsklubbenNetværksplus SponsorTøjsponsor
VIF Herre
Arkiv foto Foto: Sports.foto.Varde

Varde vandt fortjent på Kolding Stadion

Jeff Pedersens hovedstød efter pause blev kampens eneste mål i intens og tæt dyst

 

Efter en chancefattig og spillemæssigt jævnbyrdig første halvleg scorede Varde et kvarter efter pausen, da Jeff Pedersen headede et frisparksindlæg fra Jonas Borgen Dal i nettet. Herefter havde Varde godt styr på kampen, men et gult kort til Jeff Pedersen et kvarter senere gav hjemmeholdet momentum og et par scoringsmuligheder, uden at de dog formåede at score. I slutfasen kom Varde frem til flere gode muligheder for at afgøre kampen, men uden at det lykkedes.

Varde stillede op i en 3-5-2-formation med flere ændringer i forhold til sidste lørdags opgør på Vestjysk Bank Stadion. Lasse T. Kristiansen, der måtte udgå med en håndskade i sidste kamp, var ikke blevet klar og blev erstattet af Oliver Bebensee. Kasper Nielsen startede på højre back, da Elias Rye Poulsen rykkede helt frem sammen med Sebastian Kargo efter Mads Falk havde meldt afbud. Niklas Catton og Jeff Pedersen var tilbage på den centrale midtbane, hvilket betød, at Kristian Kristoffersen og Noah Munk startede på bænken.

De første 45 minutter var spillemæssigt lige, med få chancer i begge ender. Hjemmeholdet havde et godt forsøg efter 10 minutters spil, men Oliver Bebensee leverede en flot redning. Fem minutter senere fik Sebastian Kargo en god mulighed efter et indlæg fra højre, men han headede forbi mål.

Midt i halvlegen måtte en skadet Simon Riber udgå og blev erstattet af Lasse H. Kristensen. Det betød, at Kasper Nielsen rykkede ind i det centrale forsvar, mens Elias Rye Poulsen gik ned som højre back.

Hjemmeholdet var tæt på med et skud lige forbi stolpen efter en god halv times spil, inden Sebastian Kargo sendte et frispark mod målkrogen, som dog blev reddet af hjemmeholdets keeper.

Første kvarter efter pausen bød ikke på chancer, men på et frisparksindlæg fra Jonas Borgen Dal var Jeff Pedersen umarkeret og headede Varde i front.

Derefter fik Varde et lille overtag, og ti minutter senere var det tæt på 2-0 efter en god omstilling i højre side, hvor Kristian Kristoffersen sendte bolden lige forbi stolpen.

Med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid fik Jeff Pedersen gult kort efter et frispark. Herefter overtog hjemmeholdet initiativet, men Vardes forsvar stod stærkt, og det blev aldrig for alvor farligt.

I kampens afslutning havde Varde flere store muligheder for at afgøre kampen. Sebastian Kargo afsluttede tæt forbi stolpen efter en aflevering fra Kristian Kristoffersen, og i tillægstiden blev Jonas Borgen Dal spillet fri af Søren Hermansen, men keeperen reddede flot.

Det var en særdeles godkendt indsats af Varde, der havde succes med at lade bolden gøre arbejdet. Mads Zaar, som bar anførerbindet i Mads Falks fravær, var den ældste på Varde-holdet med sine 23 år.

Med sejren rykkede Varde op på førstepladsen i tabellen, tre point foran FC Sønderborg og Herning Fremad, som begge har en kamp i hånden.

Holdets næste kamp er på hjemmebane mod netop Herning Fremad, som gæster Vestjysk Bank Stadion tirsdag den 3. juni kl. 18:30.

Matchfacts: Kolding Boldklub – Varde
  • Resultat: 0-1 (0-0)
  • 0-1 Jeff Pedersen (60.)
  • Dommer: Simon Frisk Kjær Kristensen
  • Varde: Oliver Bebensee – Kasper Nielsen, Simon Riber (23. Lasse Henneberg Kristensen), Jonas Borgen Dal, Søren Hermansen (39. Noah Munk, 90.+4 Niclas Catton), Lauritz Steen Jensen (71. Søren Hermansen), Jeff Pedersen, Niklas Catton (81. Sebastian Kargo), Mads Zaar – Sebastian Kargo (66. Kristian Kristoffersen), Elias Rye Poulsen.
  • Advarsler Varde: Jeff Pedersen (74.), Lasse Henneberg Kristensen (88.)
Den 24. maj 2025 af Ejgil Gammelgaard
Lørdag 24 May 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 846 gange