Varde IF
Menu

Menu

ForsideJyllandsserienJS- TruppenStaffJS- Træningstider Stilling og kampprogram Serie 2 Serie 4U19U-19 Liga 2U-19 Liga 3Om VIF Herre FodboldForeningens formålBestyrelse50 års jubilæumErhvervsklubbenNetværksplus SponsorTøjsponsor
VIF Herre
Kasper Aagaard Nielsen i kamp om bolden Foto: Sports.foto.Varde

Varde taber – FC Sønderborg rykker op

Varde faldt sammen mod Bramming og skal kæmpe hårdt for playoff-plads i sidste runde

Varde tabte til Bramming og FC Sønderborg rykkede op

Varde formåede ikke at fastholde muligheden for direkte oprykning, da holdet på Vestjysk Bank Stadion måtte se sig besejret 3-1 af Bramming Boldklub. Gæsternes sejr var fortjent – de ville det mere end hjemmeholdet, som manglede vindermentalitet og til tider virkede energiforladte.

Varde stillede i en 3-5-2-formation og havde ændret på tre pladser i forhold til startopstillingen mod BV Oksbøl i torsdagens pokalkamp. Oliver Bebensee vogtede målet i stedet for Lasse T.K. Kasper Nielsen tog plads på højre back i stedet for Simon Jelstrup, og Sebastian Kargo var tilbage i angrebet, hvilket sendte Elias Rye Poulsen ud på venstre kant, hvor han erstattede Mads Zaar.

Hjemmeholdet kom bedst fra start i en chancefattig første halvleg og havde flere muligheder for at bringe sig foran i de første 20-25 minutter.

Allerede i kampens første minut havde Sebastian Kargo en stor chance, men hans hovedstød gik forbi mål. Efter godt et kvarter sendte Mads Falk bolden i nettet, men scoringen blev annulleret for offside. Kort efter måtte Simon Riber se sit hovedstødsforsøg på et hjørnespark fra Jonas Dal blev reddet på stregen.

Herefter mistede Varde momentum. Spillet blev for langsomt, og der blev løbet for lidt uden bold. Tekniske fejl og boldtab prægede kampen, mens gæsterne begyndte at presse på.

Oliver Bebensee leverede en flot redning efter godt en halv times spil, men i halvlegens sidste minut lykkedes det gæsternes Andreas Astor Christiansen at bringe Bramming på 1-0.

Varde kom ud til anden halvleg med fornyet energi, og allerede i det andet minut var Mads Falk tæt på at udligne, da hans skud ramte stolpen.

Kort efter havde gæsterne et par giftige muligheder, inden Sebastian Kargo udlignede med et tørt venstrebensspark efter knap et kvarters spil.

Umiddelbart efter udligningen var gæsterne igen tæt på med en afslutning i sidenettet, og fem minutter senere var Vardes defensiv for passive. Det udnyttede Anders Jessen til at bringe gæsterne på sejrskurs med sin scoring til 2-1.

Noah Munk, som var blevet indskiftet på højre kant, da Søren Hermansen gik ud med en skulderskade, skabte ny energi på et idéforladt Varde-hold. Det lykkedes dog ikke at udligne, og i det sidste minut af ordinær spilletid afgjorde Andreas Astor Christiansen kampen med sin anden scoring, så slutresultatet blev 3-1.

Sejren til Bramming var fortjent, og cheftræner Henrik Vermehren fik ret i sin påstand om, at kampens udfald ville blive afgjort af, hvilket hold der ville det mest.

Med Vardes nederlag sikrede FC Sønderborg sig den direkte oprykning, da holdet besejrede BK Klitten med 2-0. Herning Fremad slog samtidig Kolding Boldklub med 2-0 og indtog dermed andenpladsen med samme pointantal som Varde, men med bedre målscore i de indbyrdes opgør.

Vardes muligheder for at sikre sig en playoff-kamp kræver nu, at holdet i sidste spillerunde får ét point mere end Herning Fremad. Det ser dog svært ud, da Herning Fremad har udekamp mod allerede nedrykningsdømte Haderslev FK, mens Varde skal på besøg hos FC Sønderborg på Als.

Matchfacts: Varde - Bramming

  • Resultat: 1-3 (0-1)
  • 0-1 Andreas Astor Christiansen (45.)
  • 1-1 Sebastian Kargo (57.)
  • 1-2 Anders Jessen (65.)
  • 1-3 Andreas Astor Christiansen (90.)
  • Dommer: Martin Sørensen
  • Tilskuere: 120

Vardes opstilling:

  • Oliver Bebensee
  • Kasper Nielsen (69. Lauritz Steen Jensen)
  • Simon Riber
  • Jonas Borgen Dal
  • Søren Hermansen (69. Lasse H. Kristensen)
  • Jeff Pedersen
  • Simon Ravn (83. Sebastian Kargo)
  • Niklas Catton
  • Elias Rye Poulsen
  • Sebastian Kargo (60. Noah Munk)
  • Mads Falk

 

Skrevet af Ejgil Gammelgaard, 15. juni 2025

Søndag 15 Jun 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 548 gange