Heino Hansen cykler for VIF
Heino bakker op med humør, tatovering og cykler for det lokale fodboldhold
Heino Hansen – uden tvivl VIF Herrefodbolds største fan!
Når det handler om fodbold, finder du altid Heino på sidelinjen. Han hepper og følger førsteholdets præstationer som ingen anden. Alle ved, hvem Heino er, og han bidrager med godt humør og engagement uden lige.
Han har endda vist sin loyalitet med en stor og flot VIF-tatovering. Hvad siger I så?
Endnu en gang bakker han op om fodbolden ved at give den gas til Cykelsponsorløbet på Varde Torv den 27. august. De første sponsorer er allerede på plads, men der er heldigvis plads til flere!
Heino cykler, fordi han synes, det er vigtigt at give noget tilbage til holdet for alle de gode oplevelser, han får på sidelinjen.
Heino er ganske enkelt en guttermand, og han fortjener al den opbakning og medvind, han kan få – både til denne lille film og især den 27. august, når han tramper i pedalerne til Cykelsponsorløbet.