Simon Karkov hædret for indsats
Stor tak til Simon for hans fortsatte engagement i klubbens aktiviteter og arrangementer
Selv om Simon Karkov i 2024, efter mange års stor indsats, forlod posten som sportschef for Varde IF Herre Fodbold, fortsætter han med at engagere sig aktivt i klubben. Simon yder stadig en stor indsats, blandt andet i forbindelse med det nyligt afholdte Open Air-arrangement samt det kommende cykelsponsorløb, der løber af stablen den 27. august på Torvet i Varde.
Bestyrelsen har ønsket at anerkende hans arbejde. Derfor fik Simon overrakt en lille kurv som tak for den indsats, han fortsat yder for klubben.

