Varde IF
Menu

Menu

ForsideJyllandsserienStaffJS- Træningstider Stilling og kampprogram StatistikSerie 1Serie 4U19U-19 Liga 1U-19 Liga 3Om VIF Herre FodboldForeningens formålBestyrelse50 års jubilæumErhvervsklubbenNetværksplus SponsorTøjsponsor
VIF Herre
Foto: Sports.foto.Varde

Drømmestart for Varde i Serie 2

Varde IF satte rivalerne på plads med storsejr i sæsonåbningen

Varde IF i Serie 2 fik en drømmestart på sæsonen, da holdet hjemme besejrede lokalrivalerne fra Blåbjerg BK med hele 4-0. Sejren var fuldt fortjent efter en stærk indsats på banen.

Efter en første halvleg med kontrol og pres gik Varde til pause med en 1-0 føring. Målscorer var Kristian Kristoffersen, som blev flot sat op af Emil Falk Knudsen efter 30 minutter.

I anden halvleg fortsatte Varde med at dominere spillet. Emil Falk Knudsen var igen i oplæggerens rolle, da han efter 59 minutter fandt Bertram Liestmann, som gjorde det til 2-0. Jacob B. Larsen udbyggede føringen til 3-0 efter et gennembrud i højre side, hvor han flot løftede bolden over Blåbjerg-keeperen Simon Tryk. Anfører Simon Jelstrup lukkede kampen med et langskudsmål, der sad helt oppe i krogen efter 88 minutter.

Varde IF har dermed fået den bedst mulige begyndelse på sæsonen og kan tage selvtilliden med til næste kamp allerede på fredag, hvor turen går til Vejen. Her venter en modstander, der tabte sin åbningskamp mod Tarm.

Onsdag 13 Aug 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 1838 gange