Varde IF
Menu

Menu

ForsideJyllandsserienStaffJS- Træningstider Stilling og kampprogram StatistikSerie 1Serie 4U19U-19 Liga 1U-19 Liga 3Om VIF Herre FodboldForeningens formålBestyrelse50 års jubilæumErhvervsklubbenNetværksplus SponsorTøjsponsor
VIF Herre
Foto:

 

Optakt Varde IF - Kolding B

Kolding Boldklub er modstanderen i lørdagens kamp på Vestjysk Bank Stadion med kampstart kl. 15:00. De 2 hold har mødt hinanden utallige gange de senere år, og som regel med nogle tætte opgør til følge. Der venter derfor utvivlsomt en intens og spændende kamp, hvor holdene forud for weekendens kampe indtager henholdsvis 2.- og 3. pladsen i puljen.

I forårssæsonen 2025 i JS 2 sluttede begge hold med 22 points, som henholdsvis nr. 3 og nr. 4. Kampen i Varde endte med en 2-0 sejr til Kolding B, mens den omvendte kamp i Kolding endte med en Varde sejr på 1-0.

I denne sæson startede gæsterne med 2 sejre over henholdsvis Brande IF og Give Fremad, herefter fulgte 2 uafgjorte kampe mod henholdsvis Gauerslund og Herning Fremad inden det sidste torsdag blev til et nederlag ude mod SGI på 3-2.

Begge hold har været ude i en midtugekamp, dog med forskelligt udbytte. Gæsterne fra Kolding tankede selvtillid med en 2-1 sejr i 2. runde i Oddset Pokalen ude mod Farsø/Ullits, som også spiller JS 2, mens Varde tabte med hele 5-0 i topstriden mod SGI, hvor holdet havde en kollektiv off day.

Det er derfor et Varde-hold der tørster efter at revanchere sig og vise hjemmepublikummet at indsatsen i Guldager i tirsdags var en enlig svale.

Til kampen må Varde igen undvære Emil Falk samt Jakob Nielsen, der begge er skadet, mens Lasse T.K. er forhindret. I stedet er udtaget Kasper Søndergaard og Oliver Bebensee, sidstnævnte vogtede også målet sidste gang de 2 hold mødtes. Endelig er Simon Riber med igen i stedet for Mikkel Bech.

Vardes trup har følgende udseende: Oliver Bebensee, Kristian Kristoffersen, Kasper Nielsen, Gustav Bælum, Sebastian Kargo, Kasper Søndergaard, Mads Falk, Malthe Liestmann, Emil Ottosen, Simon Jelstrup, Lauritz Steen Jensen, Frederik Lyst og Nicolaj Andreasen.

Den 5. september 2025 Ejgil Gammelgaard

Lørdag 6 Sep 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 635 gange