Lillian og Jens gør en forskel
Frivillige ildsjæle spreder glæde og skaber tryghed på Varde IF’s hjemmebane
Lillian og Jens Buch har i tre år været en del af vagtholdet til Varde IF’s hjemmekampe i Jyllandsserien. De er kendt for deres store engagement og møder altid trofast op.
Klubben ønsker at sende en stor tak til Lillian og Jens for deres dedikerede indsats og positive bidrag til fodboldmiljøet i Varde IF.
Både Lillian og Jens har mange års erfaring med løbesport. Jens er fortsat meget aktiv og har for nylig deltaget i et 50 km løb i Holland. Hans imponerende tid gjorde ham til den 3. hurtigste i verden i sin aldersgruppe 60+. Allerede i næste uge stiller Jens op til endnu en stor udfordring – et maratonløb.
Varde IF ser det som meget betryggende, at have et så løbestærkt og dedikeret par som Lillian og Jens i klubbens frivilligteam.

