Vinterpause og nyt forår i sigte
Klar til et nyt forår med fællesskab, energi og stærk opbakning i Varde IF
En hilsen fra Varde IF Herre Fodbold
Mens vinterpausen så småt står for døren, og vores spillere holder en velfortjent pause efter en lang og intens sæson, er der fortsat fuld aktivitet bag kulissen.
Mandag mødtes ledere, trænere og sportsudvalget i Sportium Vestjysk Bank Stadion for at tage hul på planlægningen af den kommende sæson – og stemningen var både målrettet og optimistisk og det er tydeligt, at vi har samlet et stærkt team!
Allerede lørdag den 17. januar kl. 12:15 skyder vi den nye sæson i gang, når Herre Senior-spillerne sammen med vores to U19-hold møder ind til fælles træning på kunstgræsbanen på Vestjysk Bank Stadion Varde.
Efter en god og aktiv træning byder Varde IF Herre Fodbold på varm suppe for alle, så vi får både fællesskab og energi tilbage i kroppen.
I Varde IF Herre Senior vil vi gerne sende en stor og oprigtig tak til alle vores sponsorer, tilskuere, frivillige, ledere, trænere og alle andre, der i efteråret har bakket os op. Jeres støtte betyder alt og den giver os de bedste forudsætninger for fortsat at udvikle både klubben og spillerne. Tak!
Vi går foråret 2026 i møde med står stor tro på alle vores fodboldhold, på vores sammenhold samt på potentialet i Varde IF Herre Fodbold.
Der er meget at glæde sig til, fundamentet er stærkt – og vi ser frem til at tage hul på et spændende og fantastisk forår sammen med jer.
De bedste hilsner fra Varde IF Herre Fodbold

