Varde kæmpede, men tabte knebent
JS Herrerne leverede stærk anden halvleg mod DS-mandskabet fra Ringkøbing
JS Herrerne spillede lørdag træningskamp mod Danmarksserieholdet fra Ringkøbing, som opholdt sig på træningslejr i Sportium Varde. Første halvleg var præget af gæsternes lette overtag, men det var først lige inden pausen, at Ringkøbing formåede at score to hurtige mål.
Efter pausen vendte billedet dog hurtigt. Jonas Bertelsen udlignede med to mål kort inde i anden halvleg. Varde pressede hårdt på gennem resten af halvlegen og leverede et flot spil, men alligevel blev det Ringkøbing, der sikrede sig sejren ved at score kort før slutfløjtet. Kampen endte dermed 2-3 til gæsterne.































