
Kampreferat Pokalkamp Varde-TPI
Her til aften vandt DS med 6-4 over TPI i Sydbank Pokalen efter forlænget spilletid og straffe.
TPI kom bedst ud til kampen og havde 3 gode chancer de første 5 min. Herfra kom vi bedre med i kampen men spillemæssigt blev det aldrig rigtig godt. Til gengæld blev der løbet og kæmpet for hinanden i alle 120 min hvilket var en fornøjelse at overvære. Selvom det var TPI der havde klart flest chancer i 1. halvleg var det os der åbnede scoringskontoen i det 17. min. Et flot opspil endte hos Kasper Nissen som køligt loppede bolden over keeperen og efterfølgende kunne score i tomt net. Det lagde kortvarigt en dæmper på TPI men havde det ikke været for storspil af TK i målet var vi ikke gået til pausen foran 1-0.
Der skulle dog kun gå 1 min af 2. halvleg før det lykkedes for TPI at udligne. Ærgerlig måde at komme ud fra pausen på men vi viste god moral og to min. senere scorede vi til 2-1 efter lidt tilfældigheder i feltet hvor Nissen igen stod klar tæt under mål. Vi kom også på 3-1 efter 67 min., igen ved Nissen, og igen hvor han opsnappede en bold tæt under mål og køligt sparkede den ind. Flot kommet igen af hele holdet efter den kolde spand vand de fik i hovedet lige efter pausen. TPI var dog det bedre spillende hold i dag og de blev ved med at producere chancer og efter 71 min. blev det 3-2 efter et hjørnespark hvor Victor Wagner kom til at heade bolden i eget net og fem min. senere gjorde TPI det til 3-3 efter en hurtig 1-2 i feltet hvor vi kom til at ligne kegler. TPI var til sidst tættest på at afgøre det i ordinær tid men vi holdt heldigvis stand. Det var også TPI der var meget tæt på at afgøre det i de 2×15 min bl. a. efter et godt sparket frispark som tog underkanten af overlæggeren og sprang i spil igen.
Der stod stadig 3-3 efter 120 min. og dermed skulle det hele afgøres på straffespark. Her startede vi med at brænde og TPI med at score og så så det svært ud. Men TK var ikke færdig med at storspille i målet for herefter nappede han de næste tre spark og da vi samtidig scorede på vores tre var vi videre med samlet 6-4 og dermed klar til 2. runde af Sydbank Pokalen.
Næste kamp er på lørdag kl. 15.00 og her har TPI mulighed for en hurtig revanche da de igen kommer på besøg i Varde. Denne gang gælder det dog sæsonpremieren i Danmarksserien pulje 3.
Den 2. august 2022 af Simon Karkov
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00 Varde IF Herre fodbold starter traditionen tro op med træning og suppe for alle spillere og ledere i U19 og herre senior afdelingen. Vi træner på kunst og efter omklædning serveres der suppe i Sportiums lokaler, hvor der samtidig vil være info om forårssæsonen.Vi […]
DS sluttede efteråret med en overbevisende hjemmesejr mod Otterup
DS sluttede efteråret med en overbevisende hjemmesejr mod Otterup Bundproppen Otterup blev besejret med tenniscifrene 6-1i efterårets sidste kamp. Gæsterne blev udspillet i perioder af kampen, og sejren kunne sagtens have været endnu større. Pausestillingen var 1-0 til hjemmeholdet.Startformationen var uændret i forhold sidste weekends kamp mod Brabrand.Kampen startede meget livligt med chancer til begge […]
Optakt Varde IF – Otterup B&IK
Optakt Varde IF – Otterup B&IK Lørdag med kampstart kl. 14:00 tager Vardes DS-hold imod Otterup Bold & Idrætsklub på kunstgræsbanen ved Vestjysk Bank Stadion. Fynboerne har haft en svær sæson efter oprykningen fra Albani-serien i sidste sæson, og ligger isoleret i bunden af rækken med kun 7 points. Holdet startede med en sejr i […]
DS hentede 3 vigtige points i Brabrand efter en hård dyst
DS hentede 3 vigtige points i Brabrand efter en hård dyst På en svær udebane i Brabrand lykkedes det Varde på en forbilledlig fight at besejre et velspillende hjemmehold med 1-0, hvilket også var stillingen ved halvleg. Hjemmeholdets mange dygtige teknikere befandt sig bedst på kunstgræsbanen, men Varde-defensiven holdt stand og 3 uhyre vigtige points […]