
Optakt Varde IF – B1909
Lørdag med kampstart kl. 15:00 tager Vardes DS-hold imod B1909 i sæsonpremieren på kunstgræsbanen ved Vestjysk Bank Stadion.
Fra de indledende runder i DS-pulje 3 i efteråret kvalificerede Ringkøbing og Marienlyst sig til oprykningsspillet, mens de øvrige 8 hold deltager i kvalifikationsspillet, hvor holdene møder hinanden 2 gange og medtager såvel points som målscore fra de indledende runder.
Worse case scenario indfinder sig såfremt alle 3 nedrykkere fra 3 division er hold vest for Storebælt, mens alle 3 oprykkere til 3. Division er hold øst for Storebælt. Det vil resultere i at der skal findes 7 nedrykkere fra Pulje 3 og Pulje 4 i kvalifikationsspillet og betyder, at nummer 6-8 i hver af de 2 puljer rykker ned i de respektive lokale serier, mens nr. 5 i de to kvalifikationspuljer mødes i en kamp på neutral bane, hvor vinderen forbliver i danmarksserien. I alt skal der findes 8 nedrykkere fra danmarksserien.
Apropos ovennævnte ligger de to hold i lørdagens kamp side om side på 4. og 5. pladsen, begge med 21 points med 6 points op til nr. 3 Hedensted IF og 3 points ned til B1913 på 6. pladsen. Selvom forårets kampe potentielt set omfatter 42 points hersker der således ingen tvivl om premierekampens store betydning for begge holds vedkommende.
Fynboerne har skiftet en del ud i truppen i vinterpausen, hvor hele back-kæden er væk, efter at Rune Corfitzen og Daniel Winther er stoppet, mens anfører Marco Berthelsen er langtidsskadet. Som erstatning er der kommet en række nye spillere til, som blandt andet tæller Erik Ingemann, der er skiftet fra Hedensted IF, Andreas Lampadarios og Svenne Myrthu, der begge er kommet fra SfB-Oure samt Mohammed Amin fra B1913 og Magnus Rahbæk fra Næsby. Cheftræner Nicolai Johansen er da også ganske fortrøstningsfuld og mener at holdet er blevet bedre end i efteråret, kommer med mere energi og har et bedre sammenhold.
Hjemmeholdets cheftræner Casper Lauridsen har ligeledes store forventninger til foråret: ”Mine forventninger er at vi kommer godt fra start ovenpå en god vinterperiode. Vi skal ud at forsøge at dominere kampene både med og uden bold og så skal vi skrabe de points sammen, som gør at vi slutter i den øverste halvdel”.
”Vi har fået tilgang af 5 spillere siden efteråret. Joachim Puggaard, Mikkel Blåholm, Mads Bonnén, Simon Jessen og Denis Catovic og på trods af et par afgange hen over julen har vi nu en trup, der står skarpere end i efteråret, med en øget konkurrence”, forsætter cheftræneren.
”Jeg forventer at 9´erne kommer med et aggressivt og direkte udtryk. Det skal vi kunne stå imod og formå at kontrollere kampen, så det bliver på vores præmisser. Vores kvalitet på bolden og den intensivitet vi kommer med, bliver udslagsgivende”, slutter cheftræneren.
Vardes trup: Oliver Bebensee, Andreas Blåholm, Burak Bozdemir, Kasper Nissen, Jakob Nielsen, Malthe Kilmark, Jonas Alsted, Simon Jelstrup, Oliver Gadgaard, Sebastian Kargo Larsen, Magnus Sandfeld, Kasper Køhlert, Rasmus Bornhøft, Mikkel Blåholm, Joachim Puggaard og Søren Hermansen.
Den 17.03.2023 af Ejgil Gammelgaard
Lynscoring grundlagde hjemmesejren over B1909
Lynscoring grundlagde hjemmesejren over B1909 Efter blot 8 sekunders spil stemplede hjemvendte Mikkel Blåholm ind for første gang i kampen og banede vej for en fortjent sejr i forårspremieren mod B1909. Den yderst intense kamp sluttede 3-1 efter en 2-0 føring ved pausen. Varde stillede op i en 3:4:1:2 formation med unge Oliver Bebensee på […]
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00 Varde IF Herre fodbold starter traditionen tro op med træning og suppe for alle spillere og ledere i U19 og herre senior afdelingen. Vi træner på kunst og efter omklædning serveres der suppe i Sportiums lokaler, hvor der samtidig vil være info om forårssæsonen.Vi […]
DS sluttede efteråret med en overbevisende hjemmesejr mod Otterup
DS sluttede efteråret med en overbevisende hjemmesejr mod Otterup Bundproppen Otterup blev besejret med tenniscifrene 6-1i efterårets sidste kamp. Gæsterne blev udspillet i perioder af kampen, og sejren kunne sagtens have været endnu større. Pausestillingen var 1-0 til hjemmeholdet.Startformationen var uændret i forhold sidste weekends kamp mod Brabrand.Kampen startede meget livligt med chancer til begge […]