Optakt Varde IF – Vorup FB
I sæsonens tredje hjemmekamp møder Varde oprykkerne fra Vorup FB. Der er kampstart kl. 15.00 på Vestjysk Bank stadion.
Vorup FB blev stiftet den 1. Maj 1930 og omfatter i dag udover fodbold også håndbold samt tennis. I perioden 1997-2001 spillede klubben 4 år i den daværende 2. Division, landets tredjebedste række, mens klubben efterfølgende primært har spillet i jyllandsserien. I 2003 blev elitefodbolden overflyttet til Randers FC, mens breddefodbolden forblev i Vorup FB.
Holdets cheftræner gennem de sidste 2½ år er Svenne Poulsen, der som aktiv spillede et hav af divisionskampe for henholdsvis Randers FC, FC Midtjylland, AGF og Hobro i perioden 1998-2013. Med Svenne Poulsen ved roret er holdet rykket op 2 gange fra JS 2 til DS.
Gæsterne indledte efterårssæsonen i fornem stil, da holdet på udebane nedsablede Hobro med 6-0, blandt andet på 4 mål af rækkens topscorer Jesper Cornelius Rasmussen. Herefter fulgte 3 hjemmekampe, hvor den første blev tabt med 2-1 til Odder, mens det efterfølgende blev til sejre over Nørresundby på 3-2 og i sidste weekend 2-1 over AaB. Det er således et hold med selvtilliden i orden, der er modstanderen i lørdagens kamp.
Hjemmeholdet derimod er kommet dårlig fra start pointmæssigt. Efter 2 snævre nederlag i de to første kampe mod henholdsvis AaB og Kjellerup er det senest blevet til to forholdsvis store nederlag mod henholdsvis Viby 1-4 og Ringkøbing 0-4.
Forhåbentlig kommer vendepunktet i lørdagens kamp, så holdet endelig kommer på tavlen. Indstillingen har der ikke været noget i vejen med, men personlige fejl og manglende held/skarphed har kostet dyrt.
Med 15 spillere væk fra forårets trup er der selvfølgelig en række automatismer som endnu ikke sidder helt i skabet på det nye unge hold, men der arbejdes hårdt på træningsbanen med tydelige fremskridt fra gang til gang.
Til kampen er der afbud fra Elias Rye Poulsen, mens Rasmus Plauborg til gengæld vender tilbage efter overstået karantæne. Ellers er der genvalg til samme trup, som spillede i sidste weekend.
Truppen har følgende udseende: Rasmus Bornhøft, Simon Helt Løvgreen, Rasmus Plauborg, Simon Riber Nielsen, Burak Bozdemir, Sebastian Kargo Larsen, Kenni Pedersen, Malthe Kilmark, Simon Jelstrup, James Sathing, Daniel Eugster, Kasper Køhlert, Nicolaj Andreasen, Jakob Nielsen, Oliver Bebensee og Niclas catton.
På skadessiden er der heldigvis godt nyt omkring midtbanespilleren Magnus Sandfeld, som i den forgangne uge trænede med for første gang og forhåbentlig snart er klar igen.
Den 8. September 2023 af Ejgil Gammelgaard
Varde tabte fredagskampen mod Bredballe
Varde tabte fredagskampen mod BredballeDet lykkedes ikke for Vardes JS-hold at fortsætte de gode takter fra sidste weekends kamp modAabyhøj, da holdet gæstede Bredballe fredag aften. Hjemmeholdet vandt fortjent kampen med 3-1efter pausestillingen 2-0. Varde vågnede først rigtig op det sidste kvarter af kampen efterreduceringsmålet til 3-1, men trods flere gode muligheder lykkedes det ikke […]