Uafgjort i sæsonpremieren mod Fredericia IF
Premierekampen ude mod Fredericia fF i JS 1 tirsdag aften sluttede 2-2 efter 0-0 ved pausen.
Varde-holdet var så afgjort tættest på sejren, men effektiviteten manglede i begge ender i en
spillemæssig ganske god 2. halvleg, som holdet dominerede med undtagelse af en periode på ca. 10
minutter efter føringsmålet til 2-1. Omvendt havde hjemmeholdet de største chancer før pausen
inklusiv et misbrugt straffespark, hvor Varde først for alvor viste tænder de sidste 10 minutter.
I forhold til de sidste kampe i foråret og spillerafgangen var der store ændringer i 3:5:2
startformationen. Simon Jelstrup og Oliver Gadgaard var begge tilbage efter en halvsæson i
henholdsvis EfB og Ringkøbing, mens rutinerede Bogi Høgnason Eriksen var hentet tilbage fra 2.
holdet. Nye i startopstillingen var desuden Noah Munk, Laurits Steen Jensen og Simon Ravn.
Endelig talte skadeslisten op til kampen såvel Andreas Blåholm, Sebastian Kargo som Elias Rye
Poulsen.
Efter en nervøs start fra begge holds vedkommende kom hjemmeholdet frem til et par gode
muligheder midt i halvlegen, men i begge tilfælde agerede Simon Jelstrup redningsmand, og fik i
sidste øjeblik ekspederet bolden væk fra farezonen.
Vardes første reelle mulighed faldt med 10 minutter til pausen. Viktor Bjelke Bendtson fandt en fri
Jonas Borgen Dahl på venstre flanke, men desværre røg Dahls afslutning forbi målet.
Et par minutter senere fældede Bogi en fF spiller i det kriminelle felt, men heldigvis sparkede Jonas
Bo Ottesen bolden langt over mål på det efterfølgende straffespark. I halvlegens tillægstid fik Mads
Falk en god mulighed for at bringe Varde i front efter godt forarbejde af Noah Munk, men Falks
afslutning fra tæt hold røg ligeledes langt over mål.
Uafgjort ved pausen kunne Varde godt være tilfreds med. Spillet manglede tempo og defensiven var
ikke tilstrækkelig kompakt.
Varde lagde stærkt ud efter pausen og allerede i det første minut fik Simon Ravn en meget stor
chance for at bringe holdet i front, men helt umarkeret og tæt på mål headede Ravn Viktor Bjelke
Bendtsons indlæg forbi stolpen.
Varde holdet fortsatte de spillemæssige gode takter, men hjemmeholdet kom først på tavlen, da
Jonas Bo Ottesen trak sig fri i feltet og sendte bolden i nettet til 1-0 føring til hjemmeholdet.
Varde fortsatte dog med at have et spillemæssigt overtag og godt 5 minutter senere faldt
udligningen ved Mads Falk, som udnyttede et super indlæg fra Bjelke Bendtson, efter godt
forarbejde af Oliver Gadgaard.
Blot 5 minutter senere eksekverede Jakob Nielsen sikkert et straffespark begået mod Jonas Borgen
Dahl og minuttet efter var det tæt på 3-1, men hjemmeholdet fik reddet forsøget stregen.
I stedet for at bevare momentum efterfølgende skete der det, som man ofte ser i fodbold, at et hold,
der kommer foran, trækker sig lidt tilbage for at fastholde føringen. Det skete også for Varde-
holdet, og selv om hjemmeholdet kort efter blev reduceret til 10 mand, som følge af en advarsel,
ændrede det ikke på, at hjemmeholdet nu overtog initiativet.
Efter en super redning af Oliver Bebensee med 10 minutter igen af den ordinære spilletid faldt
udligningen til 2-2 blot 3 minutter senere ved Emil Honoré Fernández.
Herefter overtog Varde igen momentum og havde i slutfasen et par relativ store muligheder for at
sikre sejren, men i begge tilfælde klarede hjemmeholdets keeper paragrafferne.
Efter kampen var der en del frustration blandt Vardespilerne og trænerstaben over, at man ikke
havde sikret sig alle 3 points. Især ærgrede man sig over, at man lod Fredericia få initiativet efter
scoringen til 2-1, samt at der blev brændt for mange chancer.
Kampen viste dog også, at der er masser af gode ting at bygge videre på. Når først organisationen,
sammenspillet og automatismerne er faldet på plads skal resultaterne nok komme.
Holdets næste kamp er på lørdag, hvor holdet hjemme møder Fuglebakken KFUM med kampstart
kl. 15:45.
Matchfacts Fredericia fF – Varde
Resultat: 2-2 (0-0)
1-0 Jonas Bo Ottesen (58.)
1-1 Mads Falk Knudsen (65.)
1-2 Jakob Nielsen (71. str.)
2-2 Emil Honoré Fernández (83.)
Dommer: Jan Andersen
Varde: Oliver Bebensee – Simon Jelstrup, Bogi Høgnason Eriksen, Jakob Nielsen – Noah Munk
(56. Simon Riber Nielsen), Viktor Bjelke Bendtson, Lauritz Steen Jensen (41. Lasse Henneberg
Kristensen), Oliver Gadgaard, Jonas Borgen Dahl – Mads Falk Knudsen, Simon Ravn (75. Kasper
Nielsen).
Advarsler Varde: Ingen.
Advarsler Fredericia fF: Patrick Schlaikjær Petersen (78.).
Den 14. August 2024 af Ejgil Gammelgaard
Hjemmebanesejr til Varde over Fuglebakken KFUM
Hjemmebanesejr til Varde over Fuglebakken KFUMVarde fik med 2 mål det sidste kvarter vendt et truende nederlag til en fortjent sejr på 2-1. Bortsetfra de sidste 20 minutter af 1. halvleg var Varde klart mest på bolden, men havde igen svært ved atomsætte chancerne til mål. Defensiven fungerede dog meget bedre end i premierekampen […]