
Optakt Varde IF – Hedensted
Onsdag aften med kampstart kl. 18:30 byder Varde IF, velkommen til aftenfodbold på Vestjysk Bank Stadion, hvor DS-holdet i 3. spillerunde møder Hedensted IF.
Gæsterne fra Østjylland møder op med et udebanenederlag i premierekampen mod Marienlyst på 2-1, mens det i sidste runde blev til en hjemmesejr på 1-0 over B1913.
Hen over sommeren har østjyderne mistet et par profiler fra foråret, nemlig midterforsvareren Victor Kubel, der er taget til USA på et collegeophold, mens angriberen Martin Lauritsen er vendt tilbage til Holstebro Boldklub.
Sportschef Alex Nørlund har dog sikret sig en række kompetente offensive erstatninger. Valdemar Sadrifar er vendt tilbage efter et kort ophold i USA, Mirsad Suljic er vendt tilbage efter 1 år i Holstebro Boldklub, Kristian Skovbjerg er kommet til fra JS-holdet AC Horsens, men har tidligere spillet divisionsfodbold i IF Lyseng og Odder. Endelig er midtbanespilleren Thomas Eisner hentet i serie 2 klubben Hatting-Torsted.
Der venter således uden tvivl det unge Vardehold en meget svær opgave, hvor defensiven igen bliver hårdt matchet tilsvarende de første 2 kampe, hvor der blev indkasseret 4 mål i begge kampe.
Sportschef Simon Karkov lægger ikke skjul på, at bøtten gerne skulle vende i kampen mod Hedensted efter de to store nederlag mod oprykningsfavoritterne fra Tarup/Paarup og Ringkøbing: ”Der har været stor udskiftning på holdet de sidste to uger pga. ferie, men også fordi vi har en bredere trup nu end i foråret. Det giver naturligt nok trænerteamet flere muligheder”.
”De unge spillere skal dog vænne sig til senior fodbold, samt det pres der er på spillerne og holdet i kampene. Til gengæld skal de ældre spillere acceptere, at der er større konkurrence om pladserne nu end der var i foråret, hvilket betyder, at såfremt der ikke præsteres, må man en tur på bænken”.
”Derfor er det vigtig at alle forstår vigtigheden af, at vi skal stå sammen som gruppe og hjælpe hinanden. Jo bedre de ældre kan guide og hjælpe de unge på plads til træning og i kampe, desto bedre vil de selv blive i kampene. Jo hårdere de unge arbejder og lytter til de ældre og rutinerede spillere, desto hurtigere bliver de klar til at spille DS bold i 90 min. og derved bliver alle forhåbentlig bedre og holdet stærkere som turneringen skrider frem”, slutter sportschefen.
Til kampen har trænerstaben med undtagelse af Mathias van Beest udtaget samme trup som til kampen sidste weekend i Ringkøbing.
Truppen har følgende udseende: Lasse T. Kristiansen, Oliver Gadgaard, Kasper Søndergaard, Victor Wagner, Viktor Bendtson, Sebastian Kargo Larsen, Kasper Nissen, Lasse Holm, Jonas Borgen Dahl, Jakob Nielsen, Malthe Kilmark, Simon Jelstrup, Niclas Holm, Kasper Køhlert, Nicolaj Andreasen og Magnus Dalgaard.
Den 16. august 2022 af Ejgil Gammelgaard
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00
Træningsopstart i Varde IF herre fodbold lørdag d. 21/1. kl. 10.00 Varde IF Herre fodbold starter traditionen tro op med træning og suppe for alle spillere og ledere i U19 og herre senior afdelingen. Vi træner på kunst og efter omklædning serveres der suppe i Sportiums lokaler, hvor der samtidig vil være info om forårssæsonen.Vi […]
DS sluttede efteråret med en overbevisende hjemmesejr mod Otterup
DS sluttede efteråret med en overbevisende hjemmesejr mod Otterup Bundproppen Otterup blev besejret med tenniscifrene 6-1i efterårets sidste kamp. Gæsterne blev udspillet i perioder af kampen, og sejren kunne sagtens have været endnu større. Pausestillingen var 1-0 til hjemmeholdet.Startformationen var uændret i forhold sidste weekends kamp mod Brabrand.Kampen startede meget livligt med chancer til begge […]
Optakt Varde IF – Otterup B&IK
Optakt Varde IF – Otterup B&IK Lørdag med kampstart kl. 14:00 tager Vardes DS-hold imod Otterup Bold & Idrætsklub på kunstgræsbanen ved Vestjysk Bank Stadion. Fynboerne har haft en svær sæson efter oprykningen fra Albani-serien i sidste sæson, og ligger isoleret i bunden af rækken med kun 7 points. Holdet startede med en sejr i […]
DS hentede 3 vigtige points i Brabrand efter en hård dyst
DS hentede 3 vigtige points i Brabrand efter en hård dyst På en svær udebane i Brabrand lykkedes det Varde på en forbilledlig fight at besejre et velspillende hjemmehold med 1-0, hvilket også var stillingen ved halvleg. Hjemmeholdets mange dygtige teknikere befandt sig bedst på kunstgræsbanen, men Varde-defensiven holdt stand og 3 uhyre vigtige points […]